Tro på en personlig aktiv gud krydsord

Udtrykket ’personlig tro’ giver derfor også god fras. Nogle vil indvende, at tro pr. definition er noget personligt, og at ’personlig tro’ derfor er dobbeltkonfekt.

Et begreb, en filosofi, en tilværelsesforklaring kan være interessant og meningsfyldt

inom et større perspektiv er dette måske maximalt ett kamp angående ord.

Betegnelsen ’personlig tro’ äger været anvendt vilket modsætning til overfladiskhed, vanekristendom, tro uden utfall og egentlig betydning. Når et menneske kom til personlig tro, gik detta måske fra sine forældres alternativt andre forbilleders tro alternativt fra ureflekterede vaner alternativt tom tradition til ett selvstændig oplevelse og erkendelse af, at Gud og Hans mening besitter tillsammans med netop mig at gøre.

Tro er enstaka personlig, tillidsfuld relation.

Tro er fast tillid, siges detta inom Bibelen (Hebr. 11). Luther betoner dette: ’Tro er enstaka levende, dristig tillid til Guds nåde’. denne kalder også troen enstaka vielsesring og siger, at ’troen forener også sjælen tillsammans med Kristus såsom ett brud tillsammans sin brudgom’.

Troen er altså enstaka personlig relation.

dock ett relation äger nødvendigvis to poler. Der må være et personligt ’du’ inom den anden ende.

Troen er i nordisk religion ikke en tro på én frelsende gud

Et personligt forhold forudsætter ett individ at forholde sig til.

Om troens relation besitter C. S. Lewis sagt: ’Det, han [Gud] lægger vægt vid, er, at oss er skabninger af ett bestemt slags alternativt standard – den slags skabninger, likt denne oprindelig havde til hensigt at gøre os til – skabninger, liksom står inom et særligt forhold til Ham selv’.

I megen moderne og postmoderne tale og tænkning angående Gud, er der imidlertid markante tendenser til at gøre Gud fjern og upersonlig.

han bliver inom stedet et mening, et begreb, enstaka betegnelse for detta anderledes, detta uforståelige og uforklarlige. denne bliver synonym tillsammans tilværelsens stjernestunder, tillsammans den menneskelige eksistens’ dybder, tillsammans kærlighed og hengivenhed mellem mennesker, tillsammans med følelsen af fras og perspektiv.

Tendensen til at skubbe Gud ud vid afstand besitter enstaka lang historie.

vid et tidspunkt blev detta til, at Gud er vilket ett urmager, der äger skabt verden og sat dens ur inom gang, dock inom øvrigt ikke er ett sektion af verden alternativt enkeltmenneskers dagligdag. denne blev underlagt ett slags corona-vilkår: han måtte blive vid afstand og fik maske vid, därför hans mening blev utydelige og hans ansigtsudtryk vanskelige at aflæse.

Senere teologer äger mere alternativt mindre eksplicit talt ifall Gud såsom fjern og upersonlig.

Men en personlig tro forudsætter en personlig Gud

Gud er blevet til enstaka værens-grund, til tilværelsens fundament, til eksistensens dybeste indhold, mens Gud likt ett personlig virkelighed fortoner sig og mister kontur og relevans.

Bliver man stående inom dette billede af Gud likt enstaka magt – værens-magt, kærlighedens magt alternativt lignende - havner man for let og for hurtigt inom et upersonligt og inom sidste ende diffust og irrelevant billede af Gud.

Troen vid Gud liksom talende, lyttende, handlende og personlig virkelighed svækkes og opløses inom sproglige finurligheder og tankemæssige tåger og glider gradvist ud inom periferien alternativt helt ud af synsfeltet.

Men enstaka personlig tro forudsætter ett personlig Gud. Et begreb, enstaka tänkesätt, ett tilværelsesforklaring kunna være interessant og meningsfyldt.

dock den er vanskelig alternativt direkte umulig at have enstaka personlig relation til.

Hvor är kapabel man møde den? Hvordan är kapabel man lytte til den alternativt modtage noget fra den? förmå man bede til den?

Ad den vej når man frem til et punkt, hvor detta hele smuldrer mellem fingrene, og resultatet bliver ett upersonlig tro vid ett fjern og upersonlig Gud.

dock er Gud ikke helt nær likt levende og personlig, bliver han til sidst helt borte

Og därför bliver detta jul. inom skal finde et små människor, svøbt og liggende inom enstaka krybbe, lyder meldingen. Et konkret, ægte, levende ungar tillsammans hud og kalufs, tillsammans med sult og tørst, tillsammans med hænder og fødder, tillsammans med begyndende smil og masser af gråd, tillsammans ånd, sjæl og legeme.

Bibelen påberåber sig at fortælle, hvem denne Gud er

denne er Kristus, Herren, lyder det.

Dette lille menneske tillsammans med synlige træk og bittesmå lemmer er altså samtidig Herren tillsammans med stort H. detta lader sig ikke rumme inom enstaka menneske-tanke. vid enstaka måde er detta også for godt og for stort til at være sandt.

dock sandt er detta alligevel. Og dette lille ungar er detta største, der er sket vid jorden.

For her er Gud! Helt nær og helt personlig. vid et bestemt historisk tidspunkt ligger han her vid et konkret geografisk sted vid vores mark for at have förbindelse og fællesskab tillsammans med netop os.

Og detta skete. detta gjorde detta faktisk: detta skete.

For her er mere end legender og legender. Her er historiske begivenheder tillsammans ægte, personlige mennesker.

I dem dage skete detta – da Kvirinius plats statholder, og kejser Augustus befalede at holde folketælling. detta foregår ikke inom et tidløs eventyr-univers, dock inom den faktiske verdens historie.

Den fjerne Gud er kommet nær.

Troen på Gud som talende, lyttende, handlende og personlig virkelighed svækkes og opløses i sproglige finurligheder og tankemæssige tåger og glider gradvist ud i periferien eller helt ud af synsfeltet

Den usynlige Gud er blevet märkbart og vil høres og ses. oss kunne ikke komme til Ham. idag kommer denne til os. Mange gange inom historien havde denne talt og kommunikeret tillsammans med mennesker – dock idag er han her selv likt inte någonsin før.

Forskellige religioner är kapabel tale angående, at guder är kapabel komme forklædt liksom menneske – tillsammans med udseende vilket menneske, dock uden egentlig at være detta.

Altså enstaka slags skuespil.

Men barnet inom krybben er ikke skuespil. idag kommer himlens og jordens skaber og bliver menneske således helt og konkret, at dem skarpeste teologiske tænkere må bruge dem maximalt indviklede formuleringer for at sætte mening vid detta. Inkarnationens beneath og mysterium er umuligt at titta til bunds inom. Samtidig er detta dog både enkelt og sandt: Her er Gud selv vilket et ægte menneske.

Dermed er tæppet trukket væk beneath afstanden, beneath detta diffuse, symbolske og abstrakte.

Her er der rettet et grundskud mod billedet af Gud liksom upersonlig. For her er Gud helt personlig.

Søren Kierkegaard gjorde sig mange tanker om kristendommen og om det enkelte menneskes tro

Og sådan er han kommet, fordi intet mindre er nok.

Det er sådan, såsom Gud og mand, han skal tale Guds mening og gøre sine tegn og undere, leve og lide, dø og opstå og fare til himmels. detta er kun sådan, denne kunna ofre sig vid korset og sprænge graven

Hans liv, død og opstandelse skal være mere end tidløse symboler alternativt etiske eksempler.

dem skal foregå vid konkrete steder og tidspunkter, fordi detta er konkrete, personlige mennesker han vil inom förbindelse tillsammans – og være frelser for.

Denne personlige Gud är kapabel den personlige tro favne og hage sig fast inom, inklusive alt detta, liksom forstanden ikke förmå fatte og forstå. Ja, personlig tro er netop, at denne personligt kommer helt nær – helt ind inom et konkret menneskes inderste, hvor denne förmå ’blive trolig udi okänt hjerte svøbt’.

Denne personlige Gud opsøger mennesker og kommer også til stede inom og tillsammans sit mening og sine sakramenter.

Formodentlig kunne detta blotte øje ikke titta sålunda meget af den guddommelige herlighed ved detta lille unge inom krybben. detta plats ett åbenbaring, hvor meget samtidig plats skjult. Sådan förmå detta blotte øje heller ikke titta megen herlighed ved tre håndfulde vand alternativt ved et stykke brød og enstaka tår alkoholhaltig.

Han mente blandt andet, at Gud overskrider vores fornuft og rationaler

dock sandt er detta alligevel: Her er han: Kristus, Herren.

Derfor er detta også helt konkret og personligt ham, oss møder og lytter til, når oss fejrer gudstjeneste. Der er der mere vid spil end interessante tolkninger og inspirerende tanker ifall Gud. Da er denne selv til stede – såsom talende, lyttende, handlende. Da er prædikenen faktisk Hans mening.

Da handler denne faktisk inom sakramenterne. Da lytter denne faktisk til bønnen og lovsangen.

Som enstaka lovsang formulerer det: Lover Herren denne er nær, når oss sjunge, når oss bede, samles inom Hans navn oss her, er denne midt blandt os til stede.

Der er et mylder af guder og overnaturlige væsener, knyttet primært til en forestilling om frugtbarhed, fred og rigdom

(DDS ,1).

For Gud er kommet nær. Helt personligt. Og troen må favne Ham. Helt personligt.

Kristian S. Larsen, leder for KSBB (FBBs danske søsterbevegelse)